SCANUNG

Vid ett styrelsemöte den 27 juli avsade sig Anders Larsson ordförandeskapet samt andra förtroendeuppdrag i föreningen. Detta främst som en följd av meningsskiljaktigheter inom styrelsen. Därmed övertog vice ordförande Henrik Persson uppdraget som ordförande fram till ordinarie årsmöte. Vidare har ledamot Søren Madsen tagit på sig redaktörsskapet för Scanung. Ommöbleringen i styrelsen har inte betytt någon förändring i föreningens målsättning och syfte, vilket är att stärka banden över Öresund, öka betydelsen av den skånska identiteten samt att verka för ökat regionalt självstyre inom Sveriges gränser. Synpunkter på föreningens verksamhet och mål tas tacksamt emot av undertecknad.

Tiden sedan förra numret av Scanung har bjudit på en rad aktiviteter både tillsammans med FSF och i egen regi. Föreningen spelade bl.a. en aktiv roll på Hörby- och Kiviks marknad där intresset för våra frågor var större än någonsin, samtidigt som försäljningen slog nya rekord. Kontakterna över sundet har intensifierats och medlemmarna har bjudits på olika begivenheter så som musikalen Carlstad på Brønshøj i København, gränsvandringen längs med den gamla riksgränsen mot norr samt föreningsmötet på Akademiska Föreningen i Lund. Slutligen har vi även deltagit vid firandet av vär mecenat och gode vän Knud Holdt som fyllde 50 år härförleden.

På aktivitetslistan inom den närmaste tiden står att besöka utställningen romerska speglingar på Malmö Museer den 7/12 och att närvara vid den traditionella julefrokosten den 14/12. Den som är intresserad av att deltaga vid utställningen i Malmö är välkommen att anmäla sig till mig på tel. 046-390263 senast två dagar före. Julefrokosten som i år kommer att hållas i Dragør arrangeras av FSF i samarbete med vår kära stödförening Foreningen Skånsk Fremtid i København. Intresserade är välkomna att anmäla sig till Ulla Björk på tel. 0413-555798 (Sk) eller Jørgen J. Kopp på tel. 3312 1812 (Dk) senast den 6/12.

Sedan den nu över sekelgamla skånelandsrörelsen fått nya krafter under 90-talet har man i samma takt kunnat se hur intresset för den regionala identiteten och kulturen öka kraftigt i Skåne.

Hur ser då framtiden ut? Vi har under den gångna tiden sett en utveckling till det bättre inom regionen. Något stort är på gång. I och med att skapandet av ett enhetligt skånskt regionfullmäktige tar fart från och med den 1 Januari påverkas också förutsättningarna för föreningens verksamhet. Upprättandet av ett direktvalt skånskt parlament innebär nämligen något av en vändpunkt i Skånes och Skånelands politiska historia. Nästan oavsett vilka befogenheter det nya regionala förvaltningsorganet till en början kommer att få, betyder det att Skåne för första gången på 339 år inte kommer att gå mot ökad centralisering och integration med den svenska centralmakten. Förstår det svenska etablissemanget egentligen vidden av detta? Det gjorde i vart fall inte de spanska politikerna när man tillät en liknande utveckling i Katalonien med en sammanslagning av dess landsting i ett region alt förvaltningsorgan 1919. Tolv år senare fick Katalonien verklig autonomi med egen president, regering, parlament och högsta domstol, inom den spanska staten. Det är nu upp till oss skåningar att gemensamt utforma det självstyre som passar os bäst. Alea iacta est!

Vår roll i sammanhanget är, enligt min mening, att som intresseorganisation på olika sätt arbeta för att så mycket inflytande och ansvar som möjligt över förs från regering och riksdag till det nya regionfullmäktige. Mina intentioner som ordförande kommer därför under vintern och våren att vara att få till stånd aktiviteter inom föreningen som ligger i linje med ovanstående resonemang.

Mycket vatten har flutit under broarna sedan tjocke Karls dagar. Mycket vatten kommer även att rinna under Öresundsbron vilken förhoppningsvis tinar upp den is som ligger i sundet.

Henrik Persson, ordf i FSU

Velkommen til dette nummer af Scanung. Som man vil se er der en relativt større mængde stof skrevet på dansk denne gang i forhold til de seneste to numre. Det er håbet at vi kan balancere sproget i bladet nogenlunde i samme forhold som forholdet imellem antal østensundske og vestensundske medlemmer af Föreningen Skånelands Ungdom. Derfor opfordres alle vores medlemmer til at skrive til Scanung, så vi kan få en fornuftigt spredning. Emnevalget er frit, så længe det har relevans til Skåneland eller til FSU's aktiviteter.

Indlæg modtages helst i elektronisk form. Enten som almindelig elektronisk post eller ved angivelse af internet-adresse, hvor ens indlæg findes. Man skriver enten til Ordförande Henrik Persson, eller til undertegnede. Se bagsiden for E-mail adresser. For de der ikke har mulighed for at sende indlæg i elektronisk form, kan indlæg istedet sendes som brev til Henrik Persson, Store Tomagatan 34A:447, 221 00 Lund. Deadline for indlæg til næste nummer er den 15. februar 1997.

Søren Madsen, redaktør på SCANUNG

Lørdag den 19. oktober var der Svenska Historiedagarna i Lund, hvor der blandt andet blev holdt en række seminarer. Fra Skånelandsbevægelsens synspunkt var der et meget interessant seminar med titlen Skånsk Identitet och Europeisk Regionalism. Föreningen Skånelands Framtid holdt samme dag "kick-Off" møde i Ysted, så der var kun Johan Wadenbäck og Søren Madsen med som tilhørere fra Skånelandsbevægelsen. Derfor dette lille referat.

Det skulle vise sig at blive en temmelig god og meget opløftende diskussion. Der deltog fem indbudte akademikere i paneldiskussionen, og der har vel været omkring 100 tilhørere. De 5 i panelet blev præsenteret som 3 skåninger; Direktør Stig Ramel som ledte paneldiskussionen, professor ved Historiska Institutionen Sven Tägil og professor ved Litteraturvetenskapliga institutionen Louise Vinge; 1 dansker, etnologen Anders Linde-Larsen; og tilsidst universitetslektor i historie Harald Gustafsson, som blev præsenteret som en 08'er. Det sidste fandt salen morsomt. Harald Gustafsson var den eneste, der ikke grinede. Der skulle have deltaget endnu 2 danskere, dr. fil. Anne Knudsen fra Københavns Universitet og docent Knud J.V. Jespersen fra Odense Universitet i panelet, men den første var blevet syg og den anden "skulle arbejde".

De 5 redegjorde for deres synspunkter. Stig Ramel foretog en kort gennemgang af mere eller mindre vellykkede europæiske samlingsbestræbelser igennem tiderne for at forsøge at sætte den nuværende proces i EU-regi i relief. Romerriget, Karl den Stores rige, Det Tysk-Romerske rige, Habsburgerne, Napoleons forsøg, Ottomanerne og senest Østblokken, ja selv Tysklands to forsøg måtte man vel regne med. Ramel foretog en sammenligning med astrofysikken, hvor stjerner samles af gas og støv, udvikler sig for tilsidst at eksplodere som en supernova, hvoraf nye stjerner vil blive dannet. Denne fissions-fusions proces fra astrofysikken foregår også i overført betydning på Europas historiske udvikling. Det var i det perspektiv at Skåne skulle ses netop nu. Sven Tägil og Louise Vinge gennemgik derefter kort nogle fakta om Skåne og om Lund, herunder Martin Weibull og skandinavismen. Anders Linde-Laursen lod ikke til at kunne forstå at Skåne kunne findes i folks bevidsthed, og virkede noget skeptisk overfor ideen om en skånsk identitet. Harald Gustafsson så Skåne som en blandt mange regioner i Europa. Han mente, at det var forkert, at se Skåne som noget der var en del af Danmark, og som siden blev en del af Sverige. Han mente også at det var forkert at se Skåne, som noget der tilhørte Danmark og siden kom til at tilhøre Sverige. Han havde et meget regionalistisk syn på Europa, som han mente i virkeligheden bestod af små regioner, der mere eller mindre tilfældigt var havnet i diverse nationalstater. I disse regioner fandtes en stærk identitet. Derfor var det også meningsfyldt at tale om skånsk identitet, men ikke som noget unikt fænomen. Det var et alment fænomen i Europa. Harald Gustafsson så Skånes udvikling de sidste år som del af en større udvikling mod et regionalt Europa.

Det var de 3 skåninger ikke uening i, men de var uenig i at Skåne "bare" var en region som andre. Sven Tägil og Stig Ramel fortalte om hvordan den skånske identitet havde udviklet sig løbende, eller rettere sig i hak, hvor det største hak kom i 1658. De gennemgik forsvenskningsprocessen, som de kaldte et voldeligt forsøg på sindelagsændring fra dansk til svensk, og et langsigtet svensk program for indoktrinering af skåningerne. Det var dog også et af meget få eksempler i historien på en vellykket omnationalisering (set fra svensk side). Det kunne lykkes ved at nogle skåninger så at de for egen personlig vindings skyld kunne opnå noget ved at blive svenske. En anden ting var den relative lille forskel på dansk og svensk sprog, der lettede den sproglige overgang. Men vigtigst af alt var dog den lange fredsperiode i Norden i 1700-tallet, som gav svenskerne ro til deres foretagende. Sven Tägil var af den holdning at havde danskerne blevet ved med at forsøge at få Skånelandene tilbage, så havde skåningerne også til stadighed fået sat deres identitet i kontrast til det svenske, og dermed aldrig blevet forsvensket. Han begrundede sin holdning i det faktum at svenskerne til langt op i 1800-tallet nærede mistænksomhed overfor skåningerne og tvivlede paa deres loyalitet, hvilket blandt andet gav sig udslag i forbudet mod danske bøger, som først blev ophævet i 1854. At det ikke kun skyldtes svensk paranoia, sås tydeligt under Napoleonskrigene, hvor der opstod uro i Skåne. Svenskerne forsøgte som bekendt at indrullere skåninger i svenskehæren til et muligt felttog mod Danmark. At danskerne ikke forsøgte skyldtes at man i Danmark måtte forholde sig til tyskerne og Tyskland og problemerne i Slesvig og Holsten. Anders Linde-Laursen gjorde opmærksom på at grænsen i Øresund var bestemt af stormagterne, og at Skåne derfor hverken under Skånske Krig eller ved senere lejligheder ville have haft mulighed for at blive genforenet med Danmark. Iøvrigt mente han ikke at der fandtes nogen danskhed i Skåne eller for den sags skyld i resten af Danmark på det tidspunkt. Han mente i det hele taget ikke at folk havde noget, der bare mindede om en national identitet, hverken dansk eller skånsk på det tidspunkt. Harald Gustafsson nikkede samtykkende.

De 3 skåninger delte ikke den opfattelse. Stig Ramel gjorde rede for at den fælles identitet, der opstår imellem folk i et givet område, som følge af et fælles sprog og nogle fælles traditioner. At Skåneland var en del af det danske kulturområde var kun naturligt da det mod nord var afgrænset af dybe skove mod Sverige og da det tidligere var vandvejene, der virkede samlende. Identiteten var et psykologisk fænomen, som var knyttet til hjemegnen, landsdelen og fædrelandet, og at det denne identitetsfølelse var af meget gammel dato, og derfor også fandtes lang tid før Skånelandenes overgang til Sverige. Han sluttede af med at sige at "danskar får vi inte vara, svenskar vill vi inte vara, så låt oss därför vara skåningar" og sammenlignede med Finland, hvor svenskerne der udviklede en finsk identitet under russisk styre, fordi de ikke måtte være svenskere, og ikke ville være russere. Derfor mente han også at det var rimeligt at tale om en skånsk identitet idag, selvom det ikke var sproget der var identitetsskabende, da man jo talte svensk. Efter nærmere eftertanke var han dog ikke helt sikker på om der nu ikke var en sproglig forskel alligevel, sagde han med et glimt i øjet til publikums almindelige begejstring. Louise Vinge gav ham ret i at der findes nogle specielt skånsk. Det havde hun kunnet se i sine studier af skånsk litteratur, som iøvrigt havde mange berøringsflader med dansk litteratur. Hun har netop fået udgivet første bind af et værk om Skånes Litteraturhistorie. Hun bad derefter Stig Ramel læse et skånsk digt op fra 30'erne skrevet på rigtig skånsk. Hun mente at han måtte være den bedste til det eftersom han var den ældste. Han læste digtet op og fik et bragende bifald bagefter fra et begejstret publikum.

Louise Vinge mente at pga det historiske og kulturelle slægstskab med danskerne var det Lunds Universitets opgave at virke som åndelige brobyggere til Danmark. Det var også hendes holdning at der måtte mere forskning til for at belyse Skånes historie og kultur, og det synspunkt bakkede resten af panelet op omkring.

Man så iøvrigt skåningernes forsøg på at skabe sig en skånsk identitet som noget positivt, og mente ikke at der var fare for en politisering af skåningernes identitet i en mere nationalistisk retning. De 3 skåninger erklærede sig både som skåninger og som svenskere, og så intet modsætningsforhold i det. Egentlig selvstændighed var de 3 skåninger ikke tilhængere af. De mente at hvis bare Skåne fik lov til at passe sig selv indenfor de nuværende rammer ( og kommende mht Skåneparlamentet og EU's regionsproces) ville det være tilstrækkeligt til at (gen)opdage, værne om og udvikle den skånske identitet.

BETRAGTNINGER

Seminariet var ganske opløftende. Alene det at en paneldiskussion der drejer sig om skånsk identitet kunne finde sted på Lunds Universitet, er en begivenhed, der fortjener opmærksomhed. At de 3 deltagende skåninger så viste sig at være så selvbevidste var rart at opleve. Undertiden talte de, så man skulle tro, at de var med i Skånelandsbevægelsen. Seminariet fortsatte en halv time udover det fastsatte, og kunne have fortsat endnu længere hvis det ikke havde været for den programsatte rundvisning i Lunds domkirke. Den slags er tegn på succes. Det viste sig, at det ikke var helt retfærdigt, at 08'eren blev udnævnt til skurk. Han havde faktisk en del indsigt i problemstillingen, og må vel nærmest beskrives som en regionalist. Danskeren derimod var en skuffelse. Han var præget af en meget defensiv holdning og havde nogle af de indgroede forestillinger om danskhed (eller rettere sagt mangel på samme) og Danmarks historie (den proportionsforvrængende forestilling om at danskerne opførte sig lige så rædselsfuldt som svenskerne under Skånske Krig, som en del forskere desværre har). Han lod ikke rigtig til at fatte hvad der foregik og hvad der foregår i Skåne lige nu. Men det vil han jo nok lære en dag.

Johan Wadenbäck og Søren Madsen

På flagdagen den 15. juni 1996 besøgte en mindre gruppe skåninger (alle fra FSU) og nogle danskere Brønshøj museum, hvor der siden årets begyndelse har været en meget interessant udstilling om de tildragelser, der også ramte lokalområdet i tiden før og efter stormen på København 10.-11. februar 1659.

Museumsleder Lars Cramer-Petersen viste rundt og fortalte om opstillingerne og om planerne for fremtiden. I stueetagen er der en model af et udsnit af besættelsesmagtens lejrfæstning på Brønshøj 1658-1660 samt forskellige forklarende billeder, tekster og tableauer.

Museet har udgivet en brochure, der omtaler dels udstillingen og dels den større model af befæstningen, der planlægges opført permanent bag museet, der for øvrigt er indrettet i en gammel rytterskole fra 1700-årene.

På førstesalen har man skabt en naturtro miniaturekopi af Brønshøjområdet i 1658-1660. Ved tryk på en knap aftegnes det nuværende gadenet, så de lokale beboere let kan finde deres eget bosted i forhold til den datidige fortifikation. Ved havearbejde og byggeaktiviteter ude i de næliggende villaområder har man igennem årene fundet adskillige efterladenskaber fra besættelsestiden 1658-1660.

En video om de historiske forhold under okkupationen er under udarbejdelse. Også i den sammenhæng er Lars Cramer-Petersen involveret, ligesom det var ham, der i 1995 kom med oplægget til den musical, der med 90 medvirkende aktører blev opført i anlægget bag museet i dagene 11.-16. juni 1996.

Denne musical har fået økonomisk støtte fra mange sider, f.eks.: Overborgmesterens Udviklingspulje, Brønshøj Museum, Nordisk Film, Amagerscenen, Rockgruppen Nøddeknækkeren, Brønshøj-Husum Musikfond, København 96 - Europæisk Kulturby m.fl. Men uden 'anonym' opbakning fra medvirkende og baggrundsgrupper ville den 100 minutter lange forestilling med musik, sang og dramatisk optræden ikke have haft en chance for at nå igennem fra idéstadiet til faktisk begivenhed. der er tale om en slags totalteater, hvor de to sider i opgøret hele tiden samtidig er til stede på scenen, men hvor fokus skifter fortløbende.

Som hjælp til at følge handlingen kunne man købe et program, hvor alle de medvirkende i orden og rækkefølge er omtalt ved navn. Desuden bruges halvdelen af det 16 sider store program på en grundig redegørelse for de historiske forhold i datidens Danmark, et gedigent stykke folkeoplysningsarbejde.

Naturligvis bærer historiesynet i programmet sine steder præg af de 338 års historieforvanskning og -glemsel; men gennemgående må man sige, at niveauet er langt højere end hos den herskende historiker-elite i landet. Selvfølgelig optræder de sædvanlige myter om "Vor elskede Christian 4-tal..." (side 10) og om hvorledes "...danske adelsfolk og embedsmænd plyndrede hæmningsløst på deres vej til og fra det erobrede Stockholm." (side 14). Tekstforfatteren ofrer som ventet ikke en linie på de hæmningløse militære voldsoverfald, der fra nord hærgede det østlige Danmark (Skåneland) én gang hvert 12 år i tiden 1276-1676 - med usigelige og ufattelige lidelser for Skånelands indbyggere. Det har man nemlig ikke lært en lyd om i den 'danske' såkaldte historieundervisning.

Under opførelsen 15. juni skinnede solen tilpas, omend det blæste en del. Det var almindeligt gennemsnits dansk sommervejr: den perfekte ramme til folketeater. Musikken var iørefaldende og livlig. Især rockafdelingen passede fint til handlingen. I rockbandet, som hedder Nøddeknækkeren og har hjemsted på Øster Farimagsgade 16B (tlf.: 31 38 11 83), sad ved Henrik W. Gade. Ikke alene er han efterkommer (3. eller 4.led?) af den den kendte danske komponist Niels W. Gade, han har også været den samlende og frelsende kraft i forbindelse med færdiggørelsen af hele projektet både på manuskript- og på partitursiden. Også rocksangene stod han for.

Desuden har han i musicalprogrammet skrevet et forord, hvori han fortæller om de mange vanskeligheder ved at lave folketeater ude blandt 'almindelige mennesker, og om hvordan alle gode kræfter alligevel virkede sammen, så den ægte sang-, musik- og spilleglæde vældede frem hos store og hos små. Han slutter sit forord i programmet med at omtale 1600-årene og begivenhederne i Danmark dengang som "...et barsk århundrede og den største tragedie i Danmarkshistorien, tabet af Skåne, Halland og Blekinge. [Underskrevet] H. W. Gade, komponist, Brønshøj d. 11. juni 1996".

Foruden glæden ved musikken og den glimrende korsang (såvel den klassiske som rockafdelingen) var det en fornøjelse at opleve de medvirkende, især den yngre og yngste rollebesætning. Her var der ingen primadonnafernis, det var ægte spilleentusiasme. Herlige optrin, som da den rødhårede 'horeunge' i fjendens lejr har glemt sin replik og af hjertet udbryder: Ups! Eller hvor kampscenerne bliver for realistiske, som da den anstormende fjendtlige lejesoldat ramler ned ad Københavns Vold og i den anledning slår sig - ud over hvad der står i manuskriptet.

Børnene på scenen morede sig. De voksne udfyldte deres pladser i møjsommeligt og kunstfærdigt syede dragter, hvilke ikke var de mindst imponerende ved forestillingen. Sikke et arbejde i de lange vinteraftner af de mange 'ukendte' kvindehænder! Landsforræderen i pyntesyg udgave, landsknægtene i grov vadmel, bønder og børn i hverdagsklæder.

Handlingen er fordelt til på to akter og udspænder sig fra august 1658 til september 1660. Den slutter som forudsigeligt i fryd og gammen efter 'Freden i København' 26. maj 1660. Alle er glade, det skandinaviske tusindårsrige forestående og den store nordiske forbrødring indtrådt - uden tanke på det voldtagne Skåneland. Men som der står i musicalprogrammet (side 14) i forbindelse med omtale af Carl Brosbølls (1816-1900) bog 'Gøngehøvdingen' fra 1853: "Man må ikke glemme, at enhver roman eller teaterstykke skrives af en forfatter, der lever i sin egen tid og herved bevidst eller ubevidst (mis)bruger historien til at viderebringe sit eget, nutidige budskab." (kursiveringen tilføjet).

Efter forestillingen fortsatte det skånske selskab til stedet, hvor 'Freden i Købehavn' blev undertegnet 26. maj 1660. Af de bevarede kobberstik kan man se, at 'fredsslutningen' foregik i store til lejligheden opstillede feltherretelte, værdige en Cæsar eller en tysk-romersk kejser. De var placeret midt imellem belejringsstyrkens fortifikation på Brønshøj og det belejrede Københavns volde, på marker tilhørende rådmændene i det københavnske bystyre, hvorfor dette område kaldtes Rådmandsmarken. De lå der, hvor Nørrebro Stations rangerterræn blev placeret, nu altså indeklemt i den overbefolkede og nedslidte Københavns Kommune.

I året 1901 blev Brønshøj Sogn inkorporeret i samme kommune. Til minde om det 'selvstændige' Brønshøjs ophør er der opstillet en stor granitsten med indskrift bag museets kulturhave.

Brønshøj Museum (tlf.: 31 28 27 22) har åbent onsdage og søndage 13.00-16.00. den fine udstilling nedtages engang i 1997.

Knud J. Holdt

(Fortsat fra sidste nummer...)

Så har vi då BIRKA på Björkön i Stockholmstrakten! Här har man grävt sedan 1800-talet och håller än på med det. Man har hittat en del, bl a rester av vad befolkningen ätit, djurben och annat, men man har inte hittat det avgörande beviset; en kyrka! Byggd av Ansgar! En sten har man rest till Ansgars ära, men har han varit där? Enl Adam av Bremen låg Birka mitt i "Sverige" och beskrives som "göternas stad". "Mitt i Sverige", hur tolkar man detta? Mälartrakten låg vid denna tidpunkt, och gör det ännu denna dag, inte mitt i Sverige. Dåtidens Sverige slutade väl ungefär strax norr om Mälardalen!

OM Ansgar varit på Björkö, hade han då inte först och främst byggt en kyrka? Det var ju annars vad dessa missionärer brukade göra. En forntida italiensk resenär har skrivit sina intryck av en nordisk ort, som KAN ha varit Mälar-Birka, som en illa planerad infödingsby på en holme i en sjö. Små, halmtäckta lerhyddor huller om buller, som var eländigare än den fattigaste fiskares hydda i Genua eller Neapel. Invånarna stod på en låg andlig och moralisk nivå. Jo, civilisationen hade inte nått så långt norrut vid denna tiden. (Den slutade kanske vid Skånelandsgränsen?) Må vara hur som helst. Det finns flera "Birka/Björkö i Sverige. Så platsen har nog snarare betydelsen för en handelsplats, inte en ort.

Namnen, som Uppland och Uppsala, som nämnes existerade inte vid denna tid (800 till ca 960). Inte förrän år 1247 resp 1296. Ännu en egendomlighet i svensk historieskrivning!

Att ett Birka förekommit på Björkön kan inte betvivlas. Frågan är emellertid: Är det Ansgars Birka eller???

Som fyllnad i en bokpärm från Häggum, har man hittat en bit, delvis med runor, skriven text: "Austr for Situn". Kan det vara det nuvarande Sätuna, som ligger väster om Häggum? Detta med anledning av Olof Skötkonungs mynt.

Man hävdar envist från Mälardalen att "Situn" avser Sigtuna. Efter att ha grävt och grävt, så har man inte hittat något som binder "Situn" till Sigtuna (rena Schweizerosten).

VAR Situn legat vet man inte. Att gräva i trakten enl. "Austr for Situn" kan man inte göra. Man vill från högsta håll inte börja gräva. "Hittills har vi skonat Västergötland från grävningar"!!!!!

Det stora avgudatemplet i Uppsala. Var låg det? Adam från Bremen, vilken man hänvisar till, både från svensk historieskrivning och från amatörforskarna, skriver "Ubsola", inte Uppsala.

Enl. Adam från Bremen låg det i ett vackert landskap, mitt i Sveonia, söder om Värmland och Finnedi, omgivet av platåberg, så att en amfie-teaterliknande omgivning bildades. man hade milsvida utsikter härifrån. Ubsola var en byggnad, enligt Adam frn Bremen. Alltså ingen ort.

Vidare skriver han att templet innehöll tre gudabilder, Oden, Tor och Frej (Fricco). Vart nionde år firas här en gemensam offerfest för alla Sveriges landskap. Alla måste deltaga. Nio hankön av åtta olika slag offrades, som hängdes upp i den närbelägna lunden. Invid templet stod ett evigt grönt träd. Vid dess fot fanns en källa (Mimers?), avsedd för människooffer. Om den offrades kropp ej återfanns, ansåg man att det bringade lycka. Dessutom var templet helt klätt i guld.

Man frågar sig: Stämmer detta med platåberg och milsvida utsikter med Uppland? Sandhögarna dvs kungshögarna, kan man knappast kalla berg. Oden anses vara svionernas högste gud. Tor var vanernas (västgöternas) och slutligen Frej var östgötarnas. Alltså en tre-enighet, som senare återkommer i sveakungen Erik (den heliges) krona.

Avslutningsvis en dikt, Widsith, som skrevs ung vid samma tid som Beowulfskvädet. Den är på fornengelska men är till stora delar inte så svår att förstå:

Ic waes mid Hunum mid Gotum,

mid Sweon ond mid Gaetum ond Denum.

Mid Wenlum ic waes ond mid Waernum ond mid Wicingum.

Mid Scottum ic waes mid Petctum

ond mid Scride finnum.

Citat ur "Aggression, det s k onda" av Konrad Lorenz:

Redan för länge sedan gjorde medarbetare till Robert M Yerkes den utomordentligt intressanta upptäckten att schimpanser, som kan lära sig gm äkta härmning, bara härmar artfränder, som står i högre rang. En apa i låg rangställning sattes för sig själv. Man lärde honom hur han skulle få bananer ur en apparat gm några komplicerade handgrepp. Han återfördes till sin grupp.

Visserligen försökte de rang-högre ta ifrån honom bananerna, men ingen försökte lära sig hur han gjorde. Man tog så den rang-högste och lärde honom hantera apparaten. När man återinsatte honom i sin grupp, iakttog de andra medlemmarna honom mycket noga och de lärde sig genast knepen.

TÄNKA FRITT ÄR STORT MEN TÄNKA RÄTT ÄR STÖRRE

Denna devis står med guldskrift över en av portarna till aulan vid Uppsala-universitetet. Det är tydligen rätt att tänka som ens professor tänker. Han, i sin tur har tänkt som sin professor, som i sin tur har tänkt som sin osv. som Olof Rudbeck tänkte. Annars hade de inte blivit professorer.

Att någon med högre rang och titel skall bestämma vad som är rätt och vad som är fel i ens tänkande, kan inte vidga ens horisont. Det är lättare att sätta sig in i, om den ev kandidaten rätt uppfattat vad som förut skrivits, än att sätta sig in i nya logisk, fria tankegångar, som kanske inte har stöd i dogmerna.

N-A Hörtewall

FSU har nedsat en internetgruppe, bestående af Mattias Hedberg og Henrik Persson, til at omdanne og udvide FSU's hjemmesider. FSU's internet adresse vil i den forbindelse blive ændret, så hold øje. Indtil da vil

http://www.geocities.com/CapitolHill/2407/index.html

stadig virke.

FSU's medlemmer opfordres til at deltage i diskussionerne på Scania-mailinglisten oprettet af Malte Lewan. Alt om Skåneland kan og vil blive diskuteret frit. Se

http://www.df.lth.se/~cml/scania/scania-list.html

for flere oplysninger.

Föreningen Skånelands Ungdoms Styrelse

Ordförande Sekreterare Kassör Ledamot Revisor Suppleant

Henrik Persson Johan Wadenbäck Mattias Hedberg Søren Madsen Eva Nilsson Fredrik Bülow

046-390263 046-396517 046-392196 3142 7692 040-153935 046-133100

NEK96HPE@lustudat.student.lu.se k94_jnw@ktek.lth.se JUR95MHG@lustudat.student.lu.se madsen@tac.dk JUR93FBW@lustudat.student.lu.se