|
Fra Berlingske Tidende torsdag den 29. juni 2000 Tyge Brahes forsvenskningNu har instruktøren Mikael Fock igen været fremme med sine fantastiske påstande om, at Tyge Brahe var "svensk" (27. juni). Fock står bag ideen om, at lade astronomen Tyge Brahe agere vejviser i Danmarks og Sveriges historie under festlighederne i anledning af Øresundsbroens indvielse. De hovedansvarlige for det arrangement er Øresundskonsortiet. Fock påstår
hårdnakket, at "danskerne betragter ham som dansk. Svenskerne siger, han
er svensk". Problemet er bare, at Tyge Brahe ikke var svensk. Hvorfra
Fock har, at svenskere betragter ham som svensk, ved jeg ikke. I de tre
år jeg har boet i Skåne, har jeg aldrig hørt påstanden. Årsagen til det
er enkel. Der findes nemlig intet i kilderne, der tyder på, at Tyge Brahe,
i øvrigt udnævnt til Årtusindets Skåning herovre i Skåne, var "svensk".
Derimod findes der masser af eksempler på, at han havde dansk sindelag
- ikke overraskende for den historiekyndige. Søren Madsen,
|