|
Publicerad i sønderjydska Grænseforeningens medlemsblad Grænsen nr 2, 1999 Glem ikke SkånelandI Grænseforeningens nylig udgivne årbog "Nationale Mindretal ude i Europa" kunne man læse om alle nationale mindretal og regionale bevægelser i Europa - eller rettere sagt næsten alle. For det folk, der har allermest tilfælles med de danske sydslesvigere savnedes, nemlig skånelænderne. Faktisk må forglemmelsen undre da skånelænderne er repræsenteret i FUEN (Federal Union of European Nationalities), som har hovedsæde i Flensborg. Også i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organisation) i Haag er skånelænderne repræsenteret. Skånelænderne passer ellers perfekt ind i forfatteren til årsbogen, Jørgen Kühls, definition paa en regional bevægelse. Skånelandsbevægelsen er et velkendt begreb blandt skånelændere, selvom begrebet ikke betegner en enkelt organisation, men en hel række organisationer og foreninger, hvoraf Föreningen Skånelands Framtid har det største medlemsantal. Skånelandsbevægelsen er traditionelt partipolitisk ubunden og arbejder både før og nu med sprede kendskabet til Skånelands sproglige og historiske særart, og at støtte en udvikling mod kulturelt selvbestemmelse og skabelsen af et regionalt parlament. Sidstnævnte punkt er nu ved at være en realitet. Allerede årsskiftet 1997 markerede et vigtigt punkt i Skånes historie. For første gang siden svenskerne ophævede Generalguvernement Skåne i 1720, blev Skåne igen en samlet administrativ enhed, og to år senere ved årsskiftet 1999 kunne det nye folkevalgte Skåneparlament træde sammen. Den svenske stat anerkender dog ikke betegnelsen, hvilket dog ikke bekymrer hverken den nyvalgte "regering" eller skåningerne i almindelighed. Allerede 9. februar vedtog Skåneparlamentet at det rød-gule Skånelandsflag skulle være regionsflag for Skåne. Betegnelsen Skåneland dækker også Blekinge og Halland, og i princippet også Bornholm, så beslutningen åbner perspektiver for at et samlet Skåneland, det vil sige det gamle Øst-Danmark, kan blive en realitet. Den svenske stat har lige siden Roskildefreden 1658 drevet forsvenskning i Skåneland imod fredstraktatens bestemmelser om at skånelænderne skulle "blifva vidh deras vanlige rätt, lagd och gamble privilegier och frijheter, oturberade och obehindrade", og efter Skånske krig 1676-79 endda med stor ihærdighed på grund af skånelændernes tydelige danske sindelag under stridighederne. Alligevel er den regionale identitet intakt efter alle de år, og en eksplosivt voksende interesse for sin historie og kultur finder sted, tildels hjulpet paa vej af den faste forbindelse til Sjælland. Den svenske stat er imidlertid ikke meget for anderkende Skånelands særart. Det er desværre en erfaring stort set alle Europas nationale mindretal og regionale bevægelser gør sig over for de respektive stater de er underlagt. Som det fremgår af ovenstående burde skånelænderne naturligt optræde i den allerede annoncerede årbog i 2001, også af Jørgen Kühl, med beskrivelser af nationale mindretal og regionale bevægelser i Norden. Föreningen
Skånelands Framtid |